Klauzdal valgte i fredags, under PornoFesten, at lukke ned allerede ved en kl. 02 tiden, for at statuere et eksempel overfor en gruppe mennesker, der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt, at Klauzdal er et sted, der ikke tolererer ballade.
Festen blev afbrudt og en masse mennesker måtte skuffet tage hjem - Klauzdal beklager selvfølgelig dette, men håber på forståelse for årsagen og at irritationen vendes mod ballademagerne og vi sammen skaber et sted, hvor man mødes for at more sig og ikke for at lave ballade.
Den uheldige episode viste dog resultatet af et godt samarbejde med Det Flyvende Korps og Gladsaxe Politi - der var tilstede på aftenen.
Klauzdal har valgt at aflyse Påske Party der skulle være holdt d. 7. april, som et resultat af fredagens hændelse.
Klauzdal vil på ingen måde tillade ballade og den kommende tid vil blive brugt på at efter-evaluere, samt rejse en debat omkring unges måde at gå i byen på.